MAKERSPACE - VALGFAG
Brug alle de spændende maskiner
Makerspace er faget for dig, der ikke kan lade være med at skabe, bygge, hacke og eksperimentere. Her blander vi teknologi og kreativitet i et værksted fyldt med maskiner, materialer og muligheder.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Vi arbejder med laser-cutter, 3D-printere og broderimaskiner, og du lærer at kombinere digitale værktøjer med klassiske håndværksteknikker. I t-shirtværkstedet mixer vi lasergravering med old school serigrafi, så du kan lave unikke, personlige designs i både high-tech og håndarbejdsånd.
Det smukke ved makerspace er, at alt kan bruges på kryds og tværs af skolens andre fag:
• Brodér dine egne motiver på tøj
• Lav stempler og mønstre til keramik
• Print små 3D-detaljer til smykker eller skulpturer
• Skab rekvisitter eller prototyper til projekter i kunst, musik, performance eller design
Det er det perfekte værksted til dig, der har for mange idéer (på den gode måde), elsker at tænke ud af boksen og gerne vil lære at bruge teknologien som en forlængelse af din kreativitet.
