Livet på Vrå
Fællesskabet
Igennem radikal inklusion, radikal selvudfoldelse og radikal deltagelse
Hvordan danner vi det gode fællesskab?
Det forpligtende fællesskab
Udover undervisningen som du skal deltage i er der andre aktiviteteter i løbet af en dag og uge som eleverne har mødepligt. Fællesskab er vigtig for det sociale, men også for at vi sammen tager ansvar og løfter dagligdags ogaver, hjælper hinanden, fx ved at tage hinandens vagt hvis man er blevet syg. Vi løfter i fællesskab og man har svar for sig selv og dermed for hinanden. Det smitter af på en god måde.
Måske har du hørt om morgensamlinger og fællessang fra højskolesangbogen? Det har vi i hverdagen kl. 11.30 før frokost. En samling kan være mange ting, men typisk starter vi med en fællessang og derefter er der måske et foredrag om alt mellem himmel og hav. Det kan også være en debat eller måske er der en elev der har noget de gerne vil fortælle om i en halv time. Vi holder også aftensamlinger og foredrag i bestemte uger, ofte med gæster som har noget spændende de gerne vil fortælle. Vi synger i øvrigt rigtig meget på højskolen og selvom du ikke plejer at synge, så lærer du det sammen med de andre eleverne. Du kommer hurtigt til at have dine favoritsange og lære sangnumrene at kende.
Som på alle andre højskoler, er der nogle opgaver eleverne håndterer. Der er ugentlig rengøring, køkken og pedelhold tjenester. Opgaverne bliver fordelt imellem alle eleverne, så du har én dag om ugen med tjanser. Du får en god introduktion til hvordan du skal udføre opgaverne og man får faktisk en ret hyggelig samvær ofte med god musik. Det er en del af at være i et fællesskab og eleverne er rigtig gode til at give en ekstra hånd når der er travlt eller ved sygdom.
Eleverne er opdelt i bogrupper med ca. 14 elever i hver. Boggruppemøderne afholdes hver onsdag mellem kl. 15.30-16. Hver bogruppe har sit eget hus eller etage med værelser. Til hver bogruppe er der tilknyttet en bogruppelærer som I holder bogruppemøder med, så vi altid er sikre på at alle har det godt og alle informationer når hele vejen rundt. Eleverne gør selv rent på eget værelse og tilhørende badeværelse. Derudover skiftes eleverne til at gøre rent i bogruppens fællesområder og køkken.
Studieturen
Når du er elev på Vrå Højskole, er studieturen en del af dit højskoleophold. Den er altså betalt sammen med dit højskoleophold. Men det er en god idé at have lommepenge med.
Turen ligger i april-maj måned for foråret semester, og i efterårssemestret er det i september-oktober. Vi har fokus på kultur, natur og historie. Det er en stor succes. De seneste år har vores studieture gået til forskellige destinationer bl.a. Göteborg, Berlin, Krakow, Prag og Amsterdam.
Derudover laver vi små udflugsture rund i Danmark i løbet af semesteret. Det kan være besøg til seværdigheder, i biografen, eller måske en tur på stranden langs Vesterhavet.















