KORTE KURSER - MALERI

7 dages Strikkelaboratorium – med Helene Jensen Knit

Vi kombinerer og tester teknikker, kvaliteter og farver – som i et laboratorium, hvor forskellige elementer blandes, undersøges og afprøves for at finde nye udtryk i den strikkede flade.

Strikkelaboratorium

• 5350 kr. - Inkl. kost og logi i dobbeltværelse m. eget bad og toilet
• Uge 27: 05-07-2027 - 11-07-2027 - LEDIGE PLADSER
• En del af kunstugerne - uge 27
• Ungdoms- og Studiepris: 4.350,-

Vennerabat

Tag en ven med og få rabat

Hvis i er to der tilmelder jer samme uge og bor sammen på værelse, så giver vi 500,- i rabat til jer begge.

Strik med dogmer, benspænd og nytænkning

Hver dag er der en ny opgave, der skal undersøges. Vi arbejder ud fra forskellige dogmer og kreative benspænd, som udfordrer måden, vi kombinerer teknikker, kvaliteter og farver på.

Der vil også indgå et modul, med strikkematematik hvor vi arbejder og lærer, hvordan strikkeprøver kan sættes ind i en given model.

Efter denne uge kommer du hjem med et kartotek af prøver, nye erfaringer og værktøjer, som du kan tage med videre i dit næste arbejde. Tag kilten på og kom med i laboratoriet.

Medbring:
• Garnrester i forskellige kvaliteter og farver
• Strikkepinde 2,5 til 5. bredt udvalg af pinde,stoppenål, saks, målebånd og hvad du ellers bruger når du strikker
• Ternet papir, blyant, viskelæder og saks

Alle kan deltage, begyndere som øvede.

Der udleveres kompendium.

Mød underviseren

Helene Jensen

Helene Jensen er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og har gennem mange år haft strik som sit kreative arbejdsfelt. Hun arbejder både med maskinstrikket kunst, eksperimenter i den strikkede flade og udvikling af strikkeopskrifter til håndstrik. Se mere på @helenejensenknit

Når du er på strik kursus lærer du selvfølgelig tekniske færdigheder inden for strik design, men et sommerkursus er meget mere end det. Det er også fællessang fra højskolesangbogen, foredrag og hyggeligt samvær. Både når vi mødes til morgen- og aftensamling i foredragssalen, men også omkring de mange velsmagende måltider i spisesalen.

Ud over dem du går på hold med, vil du også møde mange af sommerens øvrige kursister. Har du særlige behov i forhold til mad, er det vigtigt, at du gør os opmærksomme på det, når du tilmelder dig. Vi tager kost-hensyn til både allergikere, veganere og vegetarer.

På sommerkurserne er det normalt, at du bliver indkvarteret på tomandsværelser med eget bad og toilet. Du kan ønske at komme til at bo sammen med en du evt. kender, eller du kan ved tilmeldingen bestille enkeltværelse. Bemærk, at det koster 1650,- ekstra Du er også velkommen til at ringe på 9898 1010, hvis du har yderligere spørgsmål. 

Tilmelding til kurset: